PRODUKTIONSFORBEREDELSE
Et meget væsentligt element i at opnå succes med at tilbyde og opstarte produktion af nye emner, ligger i forberedelsesfasen. Denne forberedelse har høj prioritet hos KP og er en proces, vi investerer mange ressourcer i.
Forberedelsesprocessen startes op allerede i tilbudsfasen mht. udvikling af kundespecifikke produktionssystemer og fixturer, prototype fremstilling og indkøring af serieproduktion. De systemer og procedurer der anvendes i denne omhyggelige proces, evaluerer automatisk alle indsamlede data i forløbet, dvs. der kan korrigeres så tidligt som muligt, hvis der opstår uforudsete problemstillinger i processen.
Den indbyggede ”læresløjfe” i vores indkøringsproces sikrer at nye projekter baseres på ”best practice”, men også at igangværende projekter justeres til, så de næste skridt er baseret på den erfaring og viden der er opsamlet tidligere i projektet.
For at få dette til at lykkes, arbejder KP efter forskellige kvalitetsstandarder og interne arbejdsinstruktioner, der sikrer en optimal og fejlfri produktionsopstart:
- Production Part Approval Process (PPAP)
- Potential Failure Mode and Effect Analysis Process
(P-FMEA)
- Control Plan Requirements
- Initial Sample Inspection Report (ISIR)
- Gage Repeatability and Reproducibility (Gage R&R)
- Capability Study
- 8D Problem Solving
- Continuous improvements